Dalsland

En artikel om Brudefjeldet og hungersnød

Copyright^© 1996, Mogens Kattenhøj WLT & S^TM

Sejler man fra Håverud til det store helleristningsområde ved Högsbyn ser man ind imod det. - Kører man ad den gamle ridesti fornemmer man det.

Det er en vej og et område med en lang historie og med mange minder, der er mellem 3000 og blot 100 år gamle. Minder om liv, om industri, om død, om hungersnød og beskæftigelsesforanstaltninger. Først for 20 år siden blev vejen asfalteret.

I dag kaldes den Overraskelsernes vej, men hedder Brudfjällsvägen (Brudefjeldsvejen)

Fra nutid til bronzealder

Før middelalderen var der stort set ingen veje i Dalsland. Søerne udgjorde infrastrukturen.

Mellem 16-og 1700-tallet opstod der efterhånden en ridesti mellem Håverud og Högsbyn.

Som én af de allerældste veje i Dalsland blev denne ridesti lavet om til en farbar vej i årene 1833 - 1838 som et nødhjælpsarbejde. 

Den tids store lokale vejbygger, St. Cyr på Upperud, satte byggeriet i gang, da der var stor hungersnød her på egnen. Folk kunne vælge at dø af sult eller bygge vej og få korn og mel. Mange var ved at sulte ihjel. I lang tid havde man blandet bark i brødet for at drøje det, men det var ikke nok. Mange døde af underernæring inden de fik løn i form af korn - og mad mens de arbejdede - for at anlægge vejen langs den gamle ridesti.

Mindesmærker og ruiner  

Vist har der boet mennesker her i mere end 3000 år, det beviser helleristningerne i området ganske tydeligt, men også minder fra 1600 til 1800 tallet er synlige.

Selv om Dalsland var fattig på jernmalm var der alligevel en stor produktion af jernprodukter - især stangjern (råmateriale for videre forarbejdning i andre "industrier")

Lige nord for Håverud, ved Glyxhult, lå én af Dalslands få smelteovne. Den blev anlagt i 1640-erne og havde jernmalm i dårlig kvalitet lige ved hånden - i den stejle klippe.

På samme sted blev der i slutningen af 1800-tallet opført et bryggeri, hvis ruiner i dag kan ses.

Milesten

Oprindelig har der langs Brudfjället været 3 milesten. I dag er der kun én tilbage. Den bærer indskriften " 1/2 MIL - 1854 ".Milen i Sverige er i dag 10 km. Dengang var den næsten 11 og milestenene var placeret med en 1/4 Mils afstand og kaldtes en " Fjerdings-vej " og var på 2672 meter

Buterud med en pragtfuld sluse  

Buterud ligger i et smukt kulturlandskab og mange mener, at Buterudslusen er den smukkeste del af Dalsland Kanal. Selv er jeg ikke helt enig, -men kønt er her. På den modsatte side ligger en "bjergknold" " Buteruds-klacken", hvor man fra toppen har en fantastisk udsigt over en god bid af Dalsland.

Skiferbrud

Skifer er et almindeligt tagmateriale på gamle huse i Dalsland. Skiferen blev brudt lokalt og skiferbrud findes mange steder i landskabet. I slutningen af 1800 -tallet var det ikke længere rentabelt at bryde skifer, men endnu kan man støde på bunkerne af kasseret skifer. (I øvrigt er det perfekt til at slibe knive på, så find et plant stykke ved lejlighed).

Gårdruiner og udvandring til Amerika

I dag er Brudfjället nærmest et øde fjeld, men i slutningen af 1800-tallet var her ikke mindre end 24 gårde med tilsammen ca 120 indbyggere.

Mange af beboerne på gårdene på Brudfjället valgte at udvandre under den lange hungersnødsperiode.

De tog til Amerika - og fik det ikke nemmere i øvrigt. Alene mellem 1870 og 1895 udvandrede 40 personer fra Brudfjället.

I dag er der kun 4 tilbage. Og så en ruin, som er skorstenen fra én af gårdene. Den har pejs på begge etager og ovn i den nederste

Stensætninger og brudefærd

I den nordligste ende af Brudfjällsvägen ligger to store "stenbunker". Én på hver side af vejen. Denne type stensætninger er typiske bronzealdergrave her på egnen.

Netop om disse grave findes der sagn. èt af dem lyder således:
Mellem Håverud og Högsbyn i Tisselskog ligger Brudefjeldet. Der findes 2 store stensætninger, og midt imellem dem mødtes engang 2 brudepar. De slog hinanden ihjel her, begge par. Siden skulle hver eneste, som kom forbi, smide en sten eller en kvist på stedet. På den måde er disse to stensætninger blevet til, og kaldes derfor for Brudefjeldet.

Helleristningerne ved Råvarpen / Högsbyn er beskrevet andetsteds og skal selv-opleves
Mogens Kattenhøj, WLT 1996