Harzen

De første charterferier fra Danmark gik til Harzen. I en gammel bus til Goslar. Siden er der gået mere end 50 år. Vi fik dengang et blik til Bloksbjerg, som lå i "Østen".

Nu om dage kan vi færdes til og fra, rundt omkring og alle steder uden at blive mistænkeliggjort eller endog anholdt som evt. spion. I dag er der åbent til oplevelser øst for den gamle, underlige grænse. Og her findes byer og samfund, hvor den almindelige dagligdag er funderet i - ja - dagligdagen. Her bor og lever folk. Og hvilke perler af byer - og med en indbydende natur lige ved siden af.
Ganske vist i nutiden, med alt, hvad det indebærer, men mange bor i århundredgamle boliger, hvis mage er svær at finde i Europa. Nogle steder er da også på Unescos liste over Verdens Kulturarv.
Goslar er det. Turistmagnet har denne by altid været. Pæn er den, men så kom østpå!
Under en times kørsel fra Goslar, for foden af den sydøstlige del af Harzen finder vi det eneste sted i verden, hvor en hel bydel er på fredningslisten: Quidlinburg.

I den og i nabobyen Wernigerode (og andre gode steder herimellem) er der skrevet stor historie fra omkring år 920, specielt fra 1880. Om dét og Tysklands første konge, landets første sociallov, minedrift, naturoplevelser i særklasse kommer her i en kortfattet rejseberetning fra både sorg og elendighed. Navne på to byer "Sorge" og "Elend".

Vi tager udgangspunkt i det eneste bindingsværkshus, som er bygget de seneste 200 år. Efter originale traditioner, materialer og håndværk med finurlige dekorationer og indhugget i egebjælkerne findes oplysninger om hvem, der byggede, hvornår, tømmermesteren og så et par visdomsord. Det hører til, for det ses alle vegne i by og på land.
Vi er i Wernigerode. I forstaden Hasserode men så tæt på centrum, at det tager fem minutter at gå dertil. Udsigt til slottet direkte fra stuen og hyggelige damptogslyde fra banen til Brocken (Bloksbjerg). FUUUT - fut. Tjug, tjug, tjug - FUUUT..... og det koster ikke mere end at bo på vandrehjem selvom standarden er helt i top (se i faktabox for link).

På Unescos liste over Verdens Kulturarv findes vor naboby, Quidlinburg. En hel by er fredet.
Det er enestående i verden. Det er også enestående, at tegninger og håndværkstraditioner er bevaret tilbage til omkring år 1000. Ja ikke bare traditionerne er der. Husene er der også. Og de er beboet. Der er mere end 3.200 bindingsværkshuse her, hvoraf de 1.200 er totalrenoveret for mere end 20 millioner Euro de seneste 10 år og resten følger de kommende år, for det forpligter at have Unesco-stempel på byen.
Byens universitet har et fakultet for arkitektur og bygningskonstruktion med grund i verdens bedst bevarede kendskab til bindingsværk og bygningskonstruktion. Fra mange lande i verden studeres her. Mange deltager praktisk i bygningsprojekterne og er med til at forene gammelt håndværk med moderne teknologi.
Byen er ganske enkelt verdens Videncenter når det drejer sig om bindigsværksbygninger.

Gade op og gade ned. Sidegade til venstre og til højre. Alle vegne. På atten hektar er der bindingsværkshuse. Store brande og bombninger har byen ikke oplevet siden omkring 1400 tallet, så derfor er det ægte. Tysklands første kongepar ligger begravet her lige neden for slottet, (som mere er en borg), og måske ikke uden grund, for byen var den, måske, allervigtigste handelsby i Tyskland i middelalderen. Handelstalentet er ikke glemt, for her produceres møbler til krydstogtsskibe og forædles frø til haver verden over.
Der er dokumentation for handel og byggeri tilbage til år 929. Kejsere og konger, fyrster og hertuger. Rige handelshuse, håndværkere og borgerskab har gennem tiderne sat sit præg på byen og dens udsmykning og ofte præget af trosretning eller pral af egen status.
Noget er på latin, andet på tysk og oftest med gotisk skrift, så det er en god idé at friske begge dele op inden et besøg, for de sætninger, der står indhugget i bjælkerne fortæller en unik historie.
Naturligvis er de mest interessante/berømte beskrevet i bøger og brochurer, men man kan også hente fyldestgørende informationer på Internettet (se i faktabox) eller man kan meget nemt falde i snak med beboerne - enten på én af de mange hyggelige cafeer, hos kunsthåndværkere eller bare nogen, man møder på gaden. "Ossier" er venlige folk, jeg holder meget af dem.

Egnen her, neden for bjergene i sydøst Harzen, i delstaten Sachsen-Anhalt og med ganske få kilometer til den (tidligere) mærkelige grænse mellem øst og vest bærer landskabet præg af storlandbrug. Kollektiver fra DDR tiden og de små landsbyer, som stadig består af bondegårde og småhandlende. De små byer får ikke tilskud fra EU og andre. De store marker er åbenbart den røde glentes jagtrevir. Vi møder mange og glædes hver gang.
Følger vi floden "Bode" vestpå, til bjergfoden, møder vi byen "Thale", hvor heksedansepladsen findes. Til daglig mest lignende et tivoli eller samvirkende hekse-souvenirs-kiosker, men luk øjnene og gå til udsigtspladserne eller tag en tur i bjerg-bobslæde-banen, hvis du har lyst til fart i håret.
Man kan køre dertil. Man kan også vælge at parkere i dalen og tage svævebanen op med fabelagtige udsigter i tilgift. Måske kan minigolf og anden underholdning friste inde.
Fra toppen af heksedansepladsen ser man ned i dalen med floden Bode, som her er temmelig livlig og derfor er hjemsted for vandstær og bjergvipstjert, klipper med vandrefalk samt en behagelig vandrerute på en times tid ud og hjem. Med mulighed for mad eller en forfriskning halvvejs. Kør frem til "Jugendherberge" og gå der fra.
Bode-floden har vi tidligere mødt oppe i højlandet, på en vandretur, hvor "kalte Bode" mødes med "warme Bode" og forenes i Bode. Vi er stadig i øst, for det var den landsdel, vi ville udforske lidt. Hvis vi før 1990 havde gået, hvor vi gik på denne tur, var vi blevet skudt, halshugget eller skambidt af bidske hunde her midt i noget af Europas smukkeste natur på grund af en sindsforvirret tankegang med hjemsted i en vis persons russerhjernes underlige filosofi.
Lidt uden for landsbyen SORGE, kan man se en lille rest af dette vanvid. Derfra kan man vælge at køre til ELEND. I dagens virkelighed er der hverken sorg eller elendighed. Her er pænt og ordentligt med nye rundkørsler og udviklingsplaner i en fredfyldt natur med sammenligninger til Letland, fordi alt ser ud til at være planlagt til vinter/ski-turisme. Mange pensionater, kroer og hoteller tilbyder dog også mad og overnatning i sommertiden. Vi er imidlertid boende i Wernigerode i "vores" dejlige hus og tager udgangspunkt derfra. Regnvejr eller ej. Vandreturen rundt om den opstemmede sø - efter den kolde og den varme Bode byder på natur til i sær flora. Da vi gik var der masser af dejlige skovjordbær. En håndfuld ad gangen er en himmerigsmundfuld, og når man har sin allerkæreste med, er det en god tur selvom vejret ikke er helt tørt. Fiskemuligheder er her også, fisketegn skal købes. Jeg kunne godt tænke mig at sidde et sted her med en medestang og fundere over alle de smukke steder og de dejlige mennesker, der findes her "øst for 1990". Vi er faktisk på én af vandreruterne, som kan sammenlignes med den danske HÆRVEJ. Her har kejsere, konger, fyrster, pantefogeder og andre privilegerede færdedes. Mange vandreruter her på egnen har siden tidernes morgen været benyttet af både høj og lav, ikke mindst gejstlige. Der skulle hentes skat og jagtreviret skulle være godt og skovens træ var vigtigt til hustømmer.

Hvis der er lyst til at opleve minedrift og drypstenshuler er der rig mulighed her. Stedet hedder Rübeland og er en landsby med besøgsmine og 2 drypstenshuler. Baumannshöhle er den ældst kendte med rundvisning siden 1646 og er også verdens første fredede stykke natur. Hertug Lüneburg og Braunschweig, Rudolf August lavede fredningen den 10. april 1668. Stedet har inspireret Goethe til kæmpeforestillingen "Faust".

Nabohulerne: "Hermannshöhle" blev opdaget i 1866 og som tysklands første forsynet med elektrisk belysning i 1890. Det mest ejendommelige ved grotterne her er forekomst af skeletter af urtidsdyr, som ellers kun er opdaget i Istrien (Jugoslavien).
Nogle af grotterne her kan rumme op til 300 personer og er hvert år ramme om teater og musikopførelser.
Og når man er op denne egn ved middagstid er det helt oplagt at indtage den lokale specialitet "Thüringerwurst mit Sauerkraut". En stor, krydret pølse stegt på trækulsgrill og stænket med øl jævnligt giver en perfekt smag sammen med den sprøde surkål og den milde hvedeøl.
Store dæmninger og vejstigninger på 15% er en del af naturen her. Som overalt i Harzen er der vandre- og cykelruter. Flere af dem kan endog benyttes af kørestolsbrugere. Dejlige naturoplevelser overalt, fred og ro som om verden er gået i stå - hvad mere kan man forlange af en ferie seks timer hjemmefra? Køb et vandre/fritidskort og gå på opdagelse ad de mange ruter. Der er alt mellem fem kilometer og til du ikke orker mere. Rundture, så man er tilbage ved bilen eller fortsæt med at gå/cykle. Mulighederne er store, og alt er velorganiseret og giver alle med lyst til natur en dejlig oplevelse.

Som bekendt er vi boende her. Hvor Quidlinburg var handel, var Wernigerode politik. Fra vores stue, soveværelse og fra terrassen kan vi se ud over byen og op til slottet, hvor ét af de mest fremsynede mennesker boede i 1800-tallet. Otto hed han. Han fik indført sygesikring og arbejdsløsheds(for)sikring allerede i 1882, hvilket vakte stor opsigt i rigerne. Senere blev samme Otto personlig rådgiver for Bismarck, konsul for Østrig, medlem af rigsdagen og i det hele taget en fremstående skikkelse.
Slottet har været der siden 1120, bygget af greveslægten Wernigerothe. Fra 1429 i greveslægten til Stoltenberg og var igennem både nød og elendighed. I 1806 fik byen købstadsstatus på Napoleons nåde og var nu hovedbyen i det nye kongerige Westfalen. Grev Otto totalrenoverede og udbyggede slottet fra 1882. Byen blev til lidt af et magtcentrum. Med ganske få ændringer står alt til skue og er et besøg værd.
Og byen nedenfor er meget smuk og ægte. Ikke turistkulisser som Goslar. Jeg vil vove påstanden, at Wernigerode er pænere, roligere og mere velordnet en Quidlinburg. Historien er ligeså lang, husene ligeså gamle og byen er stedet, hvor hele landsdelens kulturudfoldelse er samlet. Tag på en forlænget weekend eller en hel ferie her, du vil føle dig godt tilpas. Som de siger på egnen: "Harzlich willkommen!"

Fra Frøslev grænse er der 450 km. til de omtalte områder
Overnatning: Hassero.de
Billigere og bedre vil være svært at finde!
Wernigerode: www.wernigerode.de
Quidlinburg: www.quidlinburg.de
Harzer Highlights: www.harzer-highlights.de
Futtog rundt i Harzen: www.hsb-wr.de
Thale: www.seilbahnen-thale.de
Huler og miner: www.harzer-hoelen.de
Nationalpark Harz: www.nationalpark-harz.de

Helvedes forgård ligger i Quidlinburg i gyden "Shuhhof"