Friluftsbadet ved Gudenåens kilder

En lokalhistorisk fortælling

Copyright^© 2003, Mogens Kattenhøj / Benth Nørbo Sørensen

Om Sofus Clausen, Tinnetgård og "badelandet"

Benth Nørbo, Ølholm har fortalt til Mogens Kattenhøj om egne oplevelser da han som tiårig tjente på Tinnetgård samt om spredte oplevelser mellem midten af 30érne og frem til midten af 50érne. Benth Nørbo har videregivet sine oplevelser, som de umiddelbart huskes en sommerdag i 1995 i Tinnet enge. Det har ikke været hensigten at såre de nævnte personer elle ribbe op i gamle hændelser, men blot at viderebringe viden om tiden, hvor anlægget var moderne. Personligt synes jeg, det gøres med et kærligt glimt fra Benths drengetid. Mogens Kattenhøj.

Se ejeren og opfinderen af dette anlæg hed Sofus Clausen. Og han var virkelig en meget spændende mand. Ikke større end som så: ( ca 165 cm ), godt hjulbenet og med et temperament som jeg ved ikke hvad.

Jeg tjente deroppe som tiårs knejt og havde en virkelig god plads der sammen med 3 andre karle.

Han kunne godt komme i tanker om at komme og vække mig kl. 4 om morgenen, ( jeg skulle være i skole klokken 7 ), og sige - han passede på ikke at vække de andre, der lå ved siden af - : " Ku´du it lige vågn op, for vi skal have to søer over til Hammer til en orne." Så kunne vi jo godt, der en 4-5 stykker om morgenen gå den lange vej op til Hammer på den store gård der oppe med to søer og eventuelt nå hjem igen, inden jeg skulle i skole klokken 7.

Han ku´også godt komme og sige ( hans kone hed Malvine): "Jæ ka´it være sammen mæ´ Malvine, fordi jæ har glemt å slå æ græsplæ´n, så ku do it li´stå op å træk æ sliwstien, så jæ ka få æ hjølle slewn´."

Så en anden gang, hvor han virkelig havde gang i det hernede ved badet, skulle Amtmanden komme herud med "den store amtslæge". Og der gik han så, som altid, i et par sømandsbukser, hvor der var syet sækkelærred på knæene. Det var syet på om efteråret, da han skulle samle kartofler op. De havde mange kartofler. Men han brugte dem nu hele året, for han passede også selv grisene, så de der bukser var nærmest fulde af en blanding af jord og grotning.

Og der kommer han så stillende ude i køkkenet ( det er noget stuepigen har fortalt ) og siger: " Nå, jeg går lige ned til badebassinerne, for de kommer lige der !"

Så sagde hans kone, Malvine: "Du går ingen steder i det der tøj! Du må sørge for at komme i noget ordentligt tøj !" - "Ja, ja ", sagde han så og gik igen.

Så kom han et kvarter efter i diplomattøj med høj hat og stok ud i køkkenet og siger:

"Her kommer Sofus Clausen fra Tinnetgård - er det godt nok?"

- Se humor havde han også.

En gang vi skulle have slagtet en kalv var vi fodermesteren og mig. Sofus skulle selv "stikke" den. Nå, vi fik slæbt den her kalv ud og om til møddingmuren, hvor der var en masse brændenælder og lignende, og der fik den så en af en hammer i panden. Så fald den jo om, det er soleklart. Men så ku´Sofus ikke husk´, hvor kniven var hen´a. Så ledte vi tre mand stærk efter den skide kniv der - overalt, og da vi så kom tilbage, kom han i tanker om, at han havde lagt den på møddingmuren - men der var kalven sgu væk ! Det har jo nok tangeret lidt af det, der er dyrplageri. Den havde slæbt sig hen i nogle brændenælder, så der var lidt panik på dengang. Egentlig var han Jordens ejegodeste mand, men med et fantastisk temperament.

Teknikken bag badebassinerne:

Så kommer han som sagt i tanker om han ville lave de her badebassiner, og det var egentlig affødt af, at der- lige i kanten af skoven (#1) neden for gården var to brønde. Der var to hæverter i den ene og én i den anden.

En hævert er vel det nærmeste man kan komme på en evighedsmaskine. Det er en lille maskine med en luftbeholder ovenover, kan man sige. Og vandet, der falder ned til den skal have en faldhøjde på ca. 2 meter. Jo mere tryk den får ned, desto bedre kan den sætte vandet op, men 9/10 af det vand, der tilføres, går spildt, så bare 1/10 bliver brugt.

Oppe på gården 24 køer og et stort svinehold. Der var springvand i haven og et lille ét i gården. Ude i bryggerset var der en beholder bygget op af mursten og der ku´være en 6-8 tons vand i den. Se det var faktisk de 2-3 hæverter der klarede vandforsyningen oppe på selve gården.

Så der først i 30érne blev der lavet det bassin ovenfor, oppe ved gården, (#2). Det var sådan til dels beregnet til at køerne kunne drikke af det, men så finder karlene - dengang var der jo mange på gårdene - at det kunne de jo også bade i om aftenen, når de holdt fyraften. Til det var der 2 gange 3 hæverter. Det ene af stederne kan vi se resterne af her endnu lige her ved indgangen. Og så kom han jo i tanker om - han var jo en opfinder uden lige - at han ville lave de bassiner hernede og byggede så dem her (#3) midt i trediverne. Bassinerne kunne løbe halvt fuld af vand direkte herfra. Det tog lang tid. Resten af vandet skulle først pumpes op til bassinet på bakken (#2) og når det så var fuld, lukkede man op for en hane, så det rendte herned i de andre. Det skulle gøres mange gange, inden der var fyldt hernede. Jeg kan godt sige jer, at de første 14 dage - 3 uger vi badet´ i det vand, der var det saftsusemig koldt, det kan jeg godt sige! Men det var jo alligevel en nydelse.

Badelandets indretning:

Der har været restaurant (#4) og fodboldbaner og håndboldbaner (#5) hvor det blev udkæmpet nogle drabelige dyster mellem Tinnet og Hammer, når de holdt sportsfest herude. Der har også været ringridning, for at det ikke skal være lyw !

Så snakkede jeg om de hæverter. Her var de første (#3). Det er resten af kummen, vi kan se i dag. Dernede stod så tre hæverter. De andre ovre i skovkanten (#1). Det kostede ingenting at drive dem. Hverken strøm eller noget. Bare der var en faldhøjde på de der ca. 2 meter.

Ovre i kanten (#4) lå der så en restauration. Jah - "restauration" - det var et halvtag, ligesom man tænker sig en gammel staklade. Der var bliktag på og stolper op med brædder i et par meters højde. Udelukkende udskud var det lavet af. Og så var der et lille køkken med komfur. Herfra brev der lavet mad og kaffe, som blev solgt til gæsterne når der var store arrangementer.

Boldbanerne nede østpå ved eng og skov (#5) og måske lidt på den anden side, det husker jeg ikke helt præcist.

I den lille kumme (#7) var der et solur med planter rundt om. Det lave bassin ved siden af (#8) var der et springvand i, sådan ét af dem, der render rundt, og det var hertil hæverterne satte vandet op for at få så meget tryk på som muligt. Derfra blev det så ledt ned i de andre bassiner.

Bassinet med øen i midten (#15) var der tre både i. Og så en motorbåd. Så havde de jo fundet ud af, at det skulle være en karrusel, som man selvfølgelig skulle give penge for at komme i. Men de fik den aldrig til at virke, for det viste sig, at når de fik motorbåden i gang og havde kørt et par omgange, så rendt´vandet modsat og stoppede bådene. Det problem fik de aldrig løst. De ku selvfølgelig have sat en hest til at trække den, men det sans´t de ikke dengang.

Det her (#9) var nærmest et børnebassin, hvor man begynder med en halv meter vand. Nede bagved var der omklædning for damer og for herrer. Det var også bare sådan nogle rafteskure, men det var da ærbart, som det var skik.

Og her (#6) er det store bassin på 12.5 x 25 meter med 3 meters dybde i den ene ende. Her i enden (#12) var der en 1-meter vippe. I midten et stativ med en 2-meter-og en 3-meter vippe. Når man ku´ springe derfra, var man næsten voksen.

Vandet blev udskiftet et par gange eller tre i løbet af sommeren. Man syntes godt nok, at renlighed var en god ting, men det ku´ jo også overdrives !

Det lille bassin her (#14) var så det bassin, hvor de forskellige vasket´ tæerne i, inden de gik i bad. Der var ikke brusebad hernede, men det der bassin stod altid fuld af vand, og så ku´ folk gå derned og vaske sig, før de hoppet´ i bassinet.

Badeulykken:

Her ved det store bassin med vipperne stod jeg en dag, jeg har vel været en 11-12 år, sammen med en, der hed Kollerup og tjente oppe ved en Nørtoft i nærheden, og han var ikke så stærk, som han så ud til. Så siger jeg så´n li´ te´ ham:

"Her tør do ik´ å spring´ ud !". Det siger så´n knejt jo! Jo, sa´ han, Kollerup. Og så hoppet´ han. Vi så ham ikke mere i live !

Og det var jo ikke fordi der ikke var vand i. Der var jo 3 meter, og det var jo dét, der var det værst´ aét. Han druknet´. Han ku´ik´ svøm´! - Og det ku´jeg jo ik´ vide, vel? - jeg sagde bare: " Her tør du ik´ å hop ud !"

Det har så sin egen historie. Nu er de forskellige døde og væk. Det værste var, at vores skolelærer ved Tinnet Skole, han badet´ dengang ude i bassinet. Og det var ham, der et par gange om ugen havde 6. og 7. klasse hernede for at lær´ dem å svøm´ - og så var han , desværre, den første, der hoppet´ af vandet !

Der var mange mennesker hernede, men der var ingen, der ville hoppe i ! Nå, der blev sendt en stafet op på gården deroppe for at hente et stykke reb, som sønnen på gården kunne få om livet, så han ku´ hop ud og få vedkommende op. Sådan kan det være. Det er jo mærkeligt, vel en salgs massehysteri. Ikke én vil hop´ ud, man skulle først hente et stykke reb deroppe før man ku´ hop ud og hent´ ham. Så kom Falck jo, og alt det der.

Det her var sidst i 30érne, tror jeg, og det affødte jo så, at der blev sat mere fokus på dét her, så der blev ansat en bademester.

Ja, de måtte faktisk have to, for den første løb med datteren deroppe !

Mere om Sofus Clausen: Den næste bademester, der så kom, det var faktisk også en pæn fyr og kokkepigen - hun var jo rendt lidt varm på ham - og om formiddagen skulle hun lave en madpakke til ham at tage med herned. Han var jo på fuld kost, ikke sandt, og så smurte hun jo en dejlig madpakke til ham. Skar måske pålægget lidt tykt og lignende. Og det irriteret´ Sofus Clausen, så en skønne dag, han kom derind i køkkenet, så sagde han: " De´ pass´ it, de´ dær ! Det du´ it ".

Så tog han æ rugbrød og skar nogle af i en stor tykkels´ , så skrabt´ han lidt margarine på og et enkelt styk´ pålæg ovenpå. " Sån´ ska´ do smør´n madpak´ te´ ham. Værsgo´ !"

Sådan kunne han også være, men det er jo så´n nogen små ting. Herreste Gud !

Men han var jo som sagt mere opfinder end forretningsmand. Gården kom efterhånden i handel og så døde hele det her badeværk ud. Det er beklageligt, men som en følge af dét der, opstod Vingsted Centret. Se, det ku´ jo lis´godt have ligget her - med et andet navn-

Men så kom alt dét der fredning ind i det, så det blev umuligt. Men det ku´ lige så godt have været ligeså stort her. Grundstenen blev jo lagt her, men man kan jo sige, at den smuldrede i den sidste ende.

Det holdt´ op midt i 50érne. Da var det slut.

For resten, så var billetterne virkelig dyre dengang: 35 øre stykket !