Gauja

På kanotur ad floden Gauja i Letland

Copyright^© 2001, Morten Kattenhøj and Mogens Kattenhøj WLT & S^TM

I den østlige del af Letland, i hovedbyen Valmiera med 25.000 indbyggere findes ét af de meget få professionelle firmaer i landet med speciale i fritidsaktiviteter.

Firmaet " SIA Baili" - Baili Sportscenter tilbyder følgende aktiviteter:

•   kanoudleje på floden Gauja med ca 250 km enestående smuk natur.
•   tømmerflådesejlads for grupper
•   klatring og rapelling
•   Alpint skiløb samt langrendsløjper. Snekanon og fra efteråret også kunstig bane
    (Alpint er ikke i alpeforstand)
•   vandreruter med og uden guide, bl.a. i nationalparken
•   vandski
•   beachvolley
•   BMX-bane
•   MTB-ruter

Overnatning:

Hotelværelser i hovedbygning, der også rummer bad og sauna samt cafè/bar i rustikke omgivelser. Huset er bygget af natursten og bruges også til klatring. Camping på åbent areal eller mellem store skovfyr for teltliggere/campingvogne. Campinghytter til 4, 6, 7, 9 og 12 personer (sidste m. egen sauna)
(4 pers.hytte 15 Lt). Der er flere grill/bålpladser til fri afbenyttelse. Der kan arrangeres afhentning / levering i lufthavnen i Riga mod en rimelig betaling (15 Lt)

I forbindelse med kanoleje er transport af udstyr og personer fra kanocentret til startstedet inkluderet i prisen.

Der rådes over glasfiberkanoer af russisk fabrikat (meget stabile og kan anbefales) samt alukanoer af svensk fabrikat. Sidst tilkomne er glasfiberkanoer fra Gudenå'en i DK.

Der betales ikke dagsleje, men pr. strækning. Turen fra start af det sejlbare stykke til Sigulda (ca 230 km.) koster 69 Lt. Turen kan deles op i 2-3-4-5-6 dele med faste priser pr. delstrækning. Teltudstyr, soveposer m.v. kan lejes (nyt udstyr)

Dette betalingssystem betyder, man kan tage sig god tid.

Ved start i Vireci er det nødvendigt på forhånd at faxe/ maile alle deltageres navne og pasnumre af hensyn til evt. kontrol af grænsepolitiet, da en del af sejladsen foregår hvor floden danner grænse til Estland. 

Firmaet er 4 år gammelt og drives meget dynamisk, entusiastisk og top-service-minded med ejeren Valdis Vanags i spidsen for en flok dygtige medarbejdere. Der tales lettisk, engelsk, tysk og russisk. Korrespondance bedst på fax eller e-mail.

SIA Baili, Kauguru Pagasts, LV - 4224 Valmiera (ca 3 km fra centrum, skiltet)

Tlf: +371 4221861,  fax: + 371 42 21 922 , E-mail : baili@valm.lv  (http://www.baili.lv/)

Registreringsno: 410300067.

Bank: "Latvijas Unibanka", Valmiera afd. Kto no: 18-000467260 code 310101900 

Der er fortrinlige provianteringsmuligheder i Valmiera med priser noget lavere end i DK.

Valutaen er rimelig stabil og inflationen meget lav. 1 Lt (Lat) er ca 14 DKK.

Der kan ikke veksles hjemmefra. Tag danske sedler med og veksl i Riga eller Valmiera.

WLT & S (Wild Life Tour & Support) har i juni 2000 prøvesejlet strækningen fra Vireci på 9 dages tur. Vi tog det med ro og skulle researche meget, så vi sluttede i Cesis ca. midt i nationalparken GNP (Gauja National Park) men på samme antal dage kan Sigulda i syd nemt nås, hvis man gider padle bare lidt mere end vi valgte.

Kanoleje og ønskede længder var aftalt med SIA Baili, der sammen med en særdeles kompetent rådgivning og et meget højt servicenivau udlånte russiske generalstabskort til hele ruten. Med angivelse af lejrpladsmuligheder langs floden.

Gauja er en rigtig flod og fra starten i Vireci er der 130 km. til udgangspunktet i Valmiera.

De kan sejles på 4-5 dage, men vi valgte at bruge 7 til denne strækning. På de første ca 90 km er floden forholdsvis smal, men strømmen er behagelig med et gennemsnitsfald på 0.3 % kan den sammenlignes med Gudenåens strømforhold. I denne del af landet, tæt på Estland bor kun meget få mennesker, da ca. 40.000 blev deporteret til Gullag under Stalin-tiden, så kæmpe skovarealer ligger ret ubenyttet hen og mange steder går naturen sin egen gang og præger såvel topografi som flora og fauna.

Denne første strækning (til Strenci) er absolut naturmæssigt unik og helt klart den mest intime og fuglemæssigt bedste og mest afvekslende. Vi havde i alt 100 fuglearter heriblandt hvid stork, sort stork, lille skrigeørn. Isfugl og samtlige sangere, pirol for blot at nævne nogle få (separat fugleliste er udarbejdet).  

Floden er meget ren. Madlavningsvand tages direkte fra floden, der også benyttes til opvask og personlig hygiejne, mens drikkevand tappes fra kilder, der passeres jævnligt.  

Der er en god fiskebestand af bl.a. ørred, der kan fanges på flue, spinner eller mede.

Og så er der bævere. Omkring 50.000 bævere menes der at være i Letland, så det er ikke underligt at man ser dem omkring sig . De er mindre sky her end i Skandinavien og har også tilpasset sig den anderledes livsform, der er ved en flod i forhold til en sø. Her bor de i huler i brinken og har forskellige huler, der benyttes efter vandstand . Hulens adgangshul er altid under vand. Det er ret store dyr. De voksne vejer op til 30 kg. Og kan fælde et træ på 10 cm. I diameter på 5-6 minutter. Selv store, århundrede gamle sølvpil på en halv meter i diameter går de ikke af vejen for, men det tager et par nætter.

(Se evt. beskrivelsen " Bæverne i Dalsland", (WLT 1996). Fra ca kl 21 til 4-5 tiden om morgenen kan de opleves i aktion. Tag evt. af sted ved midnatstid og driv stille ned ad floden en 4-5 timer. Vi har svømmet sammen med dem så tæt på som 3 meter.

Når man slår lejr på eller ved bredden af floden er der altid "bævertræ" til bålet og madlavningen - og gnaveflis til optænding. Der er bævere overalt. For hver 5-10 meter ses deres "glidebaner", der benyttes ved fødesøgning i sumpene og søerne i flodens bagland.

Det er en fordel at komme i slutningen af maj-begyndelsen af juni. Dels fordi der oftest er mest vand i floden, dels stopper mange fugle sangen efter sct, Hans (Her hedder den sct Jannis, og folk holder fri i 2 dage).

Disse naturskove er naturligvis El-dorado for spætter og et af de få uberørte steder den sorte stork kan leve. (Der anslås at være 800 par sort stork og ca. 7000 par hvid stork).

Landet er som helhed meget rent, de fleste byer langt fra så forfaldne som i det tidl. DDR.

Folk er generelt meget venlige og imødekommende og for størstedelens vedkommende ser sunde og velplejede ud. Åbenhed, hjælpsomhed og venlighed er kendetegnende.

Der tales lettisk af de fleste, men ude i småbyerne her i øst stort set kun russisk, så man må være lidt kreativ under sine indkøb i den lokale landhandel. Ellers engelsk af de unge og tysk af de ældre. Tiltal først på tysk, hvis du vil kontakte en ældre person.

Infrastrukturen er ganske god. Det er rasende billigt at køre i tog og bus, fx 2 timers togkørsel koster 25kr. - det samme som et "Mc.Donnald-meal" koster i Riga. Taxa koster en 3-4 kr. pr. km, 1 krone mindre end en halv liter øl. Fødevarebutikkerne er åben fra 8-21 hver eneste dag. I Riga har mange døgnåbent.

Det kan være problematisk at færdes i egen bil, da vejskiltene kun synes at eksistere for hver 100 km. Og nogle af dem endnu på russisk, selv om landet blev selvstændigt i 1991.

Hjemturen må ikke foretages uden at have brugt et par dage i Riga, som er landets største by med 1 mio indbyggere, hvilket er halvdelen af landets befolkning. (se afsn. om Riga)

Landet er ca. 1½ gange str. end Danmark, men omkring 40 % er dækket af skov.

Landbruget er mange steder som små husmandsbrug herhjemme ved århundredskiftet. Små lodder på fattig sandjord. Håndlugning, et par rækker kartofler og en lille eng til den enlige ko. En storkerede på vandbeholderen findes ved de fleste gårde. Kun hovedvejene er asfalteret, de få øvrige er grusveje.

Den nemmeste - og i sidste ende også billigste - adkomst til Letland er med fly fra Billund eller København. Turen tager et par timer i moderne fly med fin service og koster ca. 3000 kr. pr. person retur. Bus og tog tager 30 timer og koster med måltider undervejs ca. det samme, da man først skal til Göteborg og så bruger man jo et par dage af sin ferie til transport på den måde ! Der er en lastvognsrute fra Västervik i Sverige til Kleipeda, men der går 1½ døgn med det. Bil incl. fører koster ca. 1000.- hver vej. + 800 km hver vej, så det er heller ikke billigt

Der skal ikke Visum til Letland, men vælger man busruten over Sankt Petersborg - Tallinn er det nødvendigt, men altså ikke med direkte fly fra DK.

På de følgende sider gives forslag til en 12 dages tur med ca. 9 dage i kano og telt samt 2 dages ophold i Riga. Samlet pris incl. Mad, leje, hotel og transport ca. 8.500 for 2 pers. Fly fra Billund: Tirsdag morgen kl 06:45 til Kastrup med Maersk Air, ca. 1 time i Kastrup inden afgang med Atlantic Airways / SAS til Riga med ankomst 10:25. Bagagen indchekes direkte til Riga, så man undgår de lange køer i Kastrup.

Hjem fra Riga. SØNDAG. Mødetid i lufthavnen 05:15 , bagage indcheck direkte til Billund med omstigning i Kastrup og ankomst i Billund 10:25 (Taxi fra Riga C til lufthavn ca. 7 Lt)

Dag 1: Tirsdag

Ankomst Riga Lufthavn kl.10:30, afhentning af Baili´s folk og transport til Valmiera Frokost , proviantering og sightseeing i Valmiera.

Der indkøbes madvarer til min. 3 dage incl. Øl , mineralvand, vin m.v.

Der kan veksles penge fra danske til lettiske (så sparer man omveksling fra USD)

I det største af supermarkederne kan man få stort set alt, selv danske chips og dansk øl, friske slagtervarer og bredt udvalg i oste og brød - også "rigtig" rugbrød, hvis man ikke kan undvære det - samt et orgie i vodkaer (priser fra ca. 60 kr. for en helflaske).

Vine er lidt svære at finde til rimelige priser. De fleste er meget søde (letterne vil helst have sødt øl og søde vine), men ukrainsk vin er udmærket til ca. 2 Lt og øl som fx. "Riga 800" kommer tæt på vores øl. ½ liter koster 0.38 Lt.

Tid til eftermiddags/aftentur i skoven ved bæverdæmning og flod.

Aftensmaden kan evt. indtages i cafeen. Der er minikøkken i hytterne (og bad)

Dag 2: Onsdag

Afhentning kl. 9 og transport til startstedet ved Vireci ca. 1 times kørsel mod øst.

Sejlklar kl. 11 med fødevarer i tønder og sovegrej i vandtætte bagageposer (skal selv have med). Der kan frit vælges mellem alm. Padler og pagajer (kajak-model).

Første møde med den ægte og (næsten) uberørte natur.

Stilheden og en overvældende fuglesang (indtil først i juli) lukker sig om en, godt hjulpet af frodigheden omkring floden. Træernes forskelligartede løv på pil, sølvpil, asp, el, eg, birk og skovfyr byder på et maleri i konstant forandring.

Vi driver, kun med en styreåre ude, i 5 timer inden vi går i land på en eng for lejrslagning.

Der er på hele turen tydelige og umiskendelige tegn på bæver og ved vores lejrplads ligger masser af tørt, afbarket træ til bål.

Der bades efter en varm dag og laves mad på bål og den medbragte Trangia. Menuen er pasta m. ristede krydderpølser samt brød og vin.

Aftentur på engen, hvor storken fanger græshopper og 3 rævehvalpe forsøger på det.

Videre rundt gennem en udtørret mose, hvor et opskræmt rådyr elegant springer mellem de meterhøje tuer.

Tilbage ved floden igen kl 20.30 høres det første haleklask og plums i vandet. Nu er bæverne i gang. Vi tager en kort sejltur op og ned ad floden og ser 2 bævere svømme.

En natravn holder flyveopvisning foran teltet ved 22-tiden. Vækkeuret stilles til kl 01:30,

grejet er stuvet, så vi er klar til afgang på natlig bævertur kl. 2 (det er bedre at starte før)

Dag 3: Torsdag

Afgang kl.02. Vi lader os drive med strømmen som dagen før og ser også bævere. Det er småkoldt på vandet i morgendisen, der driver lavt over vandet, men solen er klar til at overtage en skyfri himmel allerede ved 4-tiden. Smukt lys og urskovsstemning med mange fugle indtager sjælen og giver en velsignet fred. Flyvende stork i morgendisen. Smukt!

Morgenmad - juice,brød, ost, pølse og kaffe og en pause på en times tid mens varmen breder sig i luften og i kroppen. Klokken er nu henad 9.

Fortsat sejlads (drivende) iblandet en kølig eftermiddagsøl og mange flere fugle.

Vi slår lejr tidligt på en strandbred, svømmer sveden af kroppen og laver aftensmad.

Det skulle have været pasta med grønsagsblanding, men viser sig at være pasta med russisk rødbedesuppe (uden suppe . Det stod på russisk, men det smagte da nogenlunde brugbart, suppleret med brød og vin.

Dag 4: Fredag

Vi er nu ved at vænne os til den altoverskyggende fred, der hersker på floden. Vi ser spor i sandet fra los og hjort og fortsætter ekspeditionen kl 8. Morgenmad indtages som regel efter et par timers sejlads. Vi tanker frisk kildevand i vore dunke og ser os lidt om i baglandet, hvor floden har afslynget et stykke, som nu er en sø eller mose. Her er flere steder " bæverværksteder", hvor bæverne henter mange af deres livretter.

Skovene er meget åbne og lyse og med et bunddække af blåbær m.m. Mejser og spætter samt sangere findes i rigt mål her., men til vor undren ikke en eneste blishøne eller rørhøne, som efter biotopen burde være her (vi så ikke én på hele turen). Flere gange undervejs har vi moret os over skalleslugerungernes flugt - de, og der er ofte 10-12 i et kuld, fræser henover vandet og bevæger benene, så de ligner "Hjulben " fra tegnefilmen.

Vi døber dem "hjuldampere". Overalt langs floden møder vi mudderklire og præstekrave.

I øvrigt føler vi os specielt velkommen her, for karmin-dompappen sidder overalt og siger:

" Pleased to meet you ". Sådan synger den altså!

Hen på eftermiddagen gør vi holdt ved en lille landsby Gaujena for at supplere provianten.

Det foregår i en gammeldags landhandel, hvor kasseapparatet er en kugleramme og fruen kun taler russisk. Der er frisk brød, spegesild i bøtter, chips, kolde drikkevarer, pølse Vi sejler (driver) videre og finder en strandbred i et sving, så vi kan se rundt. Svingene har lidt stærkere strøm og derfor også dybder, så man kan svømme. Vandet er ikke det varmeste. Her sidst på eftermiddagen har en bæver vovet sig ud og svømmer sammen med Morten på blot 3 meters afstand og en anden stikker forsigtigt hovedet ud fra hulen for at inspicere den svømmende turist ansigt til ansigt. Sådan et sted er et godt sted at bo.

Dag 5: Lørdag

Vi fortsætter i det tilsyneladende endeløse sceneri garneret med Pirolens smukke, lidt melankolske sang, stork og fiskehejre og for første gang: Lille Skrigeørn.

Indtil nu har vi sejlet forbi kun 3 gårde og ellers ikke stødt på menneskelig aktivitet (bortset fra landsbyen i går) Floden slynger sig meget og giver os mange smukke oplevelser. Artslisten er nu ved at være oppe på 80 og vi sejler ind og ud af Letland/Estland, her hvor floden danner grænse mellem de to lande. Forsynet med sejladsdukumenter og pas ser vi uden bekymring frem til et evt. møde med grænsepoliti. Vi møder dog ingen, heller ikke da vi tager en middagslur på en eng ved en forladt gård i Estland. Vi spiser stadig primitivt, men bliver mætte og trætte.

Dag 6: Søndag

Stadig drivende studerer vi fugle, landskaber og bævere og ellers blot nyder tilværelsen

Hen under aften når vi til tømmerbyen Strenci hvor der gøres et kort ophold for indkøb af drikkevarer og andre småfornødenheder.

Lidt uden for byen slås lejr på en brink med dejlig skov og mose bag. Her ser vi om aftenen for første gang bævere på land og går en lang tur i skoven. Balderne er ved at være kano-ømme, så det er godt at få gået lidt. Som alle aftener hygger vi ved bålet til det bliver "bævertid". Dværgflagermus holder opvisning og vi er på første parket.

Dag 7: Mandag

Som sædvanlig sejler vi et par timer og gør holdt for morgenkaffen. Her finder vi en lille naturhavn, som er udløb fra en af de omtalte afsnørede slyngninger. Et utroligt smukt sted, i øvrigt med meget fine lejrmuligheder. Vi møder en gammel kone, som er ude at plukke blomster. Hun bor i det fædrene hjem 1 km inde i skoven. Hun var en af de få, som ikke blev deporteret. Hun talte russisk og kun lidt tysk. Kort efter kommen en anden kone løbende ned til os - øjensynligt datteren - og taler kun russisk. Efter nogen undren og famlende kommunikation forstår vi, hun inviterer os hjem. Hun presser og nøder, og forlad mig mine synder. Jeg insisterer på at fortsætte sejladsen, for vi fatter ikke et kvæk af hvad hun siger - og hvad kan vi, og de med, så få ud af et besøg, når de heller ikke fatter et kvæk af vores tungemål? - Siden har jeg ærgret mig og har lidt dårlig samvittighed. Det var jo en udstrakt venlighed og en enestående chance til at møde den lokale befolkning ad køkkendøren. Tilmed havde vi jo masser af tid. Jeg må opsøge dem næste gang og have en lille gave med.

Hen over middag er vi igen tilbage i Valmiera og overnatter ved kanocentret, får købt og sendt postkort og provianteret til de næste par dage. Uldiz, som er chef på kanocentret kører os til byen og hjem igen. Endnu en kæmpeservice fra det firma.

Dag 8: Tirsdag

Vi har haft nogen vind, det er blevet ustadigt vejr og med byger, så vi har ændret planer.

Oprindelig skulle vi over de næste 2 dage være sejlet til Sigulda, men 50 km. i modvind og regnvejr kræver padling konstant i 7-8 timer om dagen. Det gad vi ikke, så vi havde aftalt at skulle hentes på halvvejen, lige ved byen Cesis torsdag morgen kl 10.

Herved ville vi både få set en god del af nationalparken alligevel - og ikke mindst - de berømmede klinter - men også en helt anderledes natur langs floden og samtidig kunne følge det nu indarbejdede, afslappede arbejdstempo.

Vi skulle på den næste strækning gennem 6 "rapids", små fossende vandfald, der kan slå hul i båden, hvis der ikke manøvreres ordentligt. Det var skægt - der går jo sport i at " læse" floden og finde de rette strømgange.

Overnatningen finder sted på Baili´s nyerhvervede sted " Caunites ", og går aften og morgentur på den bagvedliggende eng. Hele aftenen holder engsnaren - som ofte tidligere - koncert sammen med nattergal. Rådyr og ræv møder vi igen.

Dagen bød på bredere flod, lidt mere padlen og anderledes landskab. Vi var omkring nogle af de berømte klinter, her på egnen kaldet "Klintis" - næsten alt ender på S her -

Både røde og hvide kalkstensformationer. Vel er de flotte og specielle - især set fra floden, men har man set Møns Klint, er det her ikke noget, der kan tage pusten fra en. Og så har alverdens åndsvage turister ridset navne i klinten. Det bryder jeg mig ikke om, selvom det da var meget interessant at se årstal og herkomst, men det er jo ikke et gravsted, vel?

Hvis man vil give sig tid til at vandre, er der masser af afmærkede ruter her i nationalparken og rutekort kan erhverves på turistkontorerne

Dag 9: Onsdag

Masser af god tid i dag, vi skal ikke nå langt. Vi holder pauser i land. Det er blæst lidt op og der kommer byger, men ikke alvorligt, da det mest er om natten. Det betyder dog, at teltet pakkes løst sammen. Vi ser stadig nye sider af floden og artslisten er nu ved at nå op på 100. Vi gjorde foranstaltninger til at overnatte på en ø, men måtte opgive, da vi opdagede en præstekrave lå på æg, hvor vi skulle have teltet slået op. Vi fandt da blot en anden uforstyrret plet lidt længere nede. Vi er ved at være "mætte" af de mange sanseindtryk på floden. Vi har nu kun en times sejlads til slutstedet, hvilket er passende, når vi skal afhentes næste dag kl 10.

Dag 10: Torsdag

Afgang kl 8 i tørvejr. Snart begynder det at øsregne, så kl. 9 går vi i læ under vejbroen til Cesis og får morgenmad, pakker om og gør klar til afhentning. Præcist ankommer gutterne og kører os til det danskejede hotel Cesis i centrum. Vi indkvarteres i et komfortabelt og alt for dyrt værelse, men nyder det varme karbad og en barbering samt et rigtigt luksusmåltid i restauranten. Imellem bygerne går vi tur i den gamle bydel og ved slottet/ ruinerne, hviler ryg og balder og ser tilbage på en forrygende lækker kanotur på omkring 200 km , enige om, at det kunne man godt gøre igen.

Dag 11: Fredag

Togafgang kl. 11 fra Cesis mod Riga, ca 90 km og 2 timer. Der købes billet i toget hvor en stor russisk kone har herredømmet. Det er billigt. 1½ Lt for 2 timers togkørsel - det er er par og tyve kroner.

RIGA: Ret overfor banegården ligger et gammelt russerhotel. Russisk på godt og ondt, en rigtig mastodont fra fortiden, hvilket gælder alt fra lugte til sanitære installationer. Men det virker og det er billigt og meget centralt, kun 2 min. gang til den gamle og meget smukke bydel med slottet, hvor regeringen holder til. Rummet er kæmpestort, der er gode senge, Tv og telefon samt køleskab og lænestole til 15 Lt uden morgenmad. Den kan indtages i cafeen hos naboen (rimelige priser) eller man kan smutte rundt om hjørnet og købe brød og ost m.v. i et døgnåbent supermarked. I mange butikker i Riga kan man betale med stort set alle valutaer (sedler) men til meget varierende kurser.

  Hotellet hedder BALTIJA og ligger på Raina Bulvaris 33 lige ved fodgængertunnel til banegården. Telefon: +371 722 7461. Et ægte budgethotel.

Riga er en millionby og rummer alt, hvad vi også ser i hjemlige storbyer, herunder også Mc. Donalds, hvor priserne dog er lavere end i DK. Et "Meal", altså dobbelt-burger, pommes og vand koster det samme som togturen hertil.

Mellem bygerne tager vi en "snusetur" rundt i den gamle bydel og fra hotellet har vi udsigt til en miniudgave af Empire State Building, hvor akademiet holder til - det tager 5 min at gå dertil.

På vejen kommer man forbi en række gamle remiser, hvor der i dag er spækket med forretninger i rigtig "torvestil". Her kan købes alt fra frisk fisk til brugte sko. Et spændende sted med et kæmpeudbud, især af fødevarer.

Vi ser lidt fjernsyn og får en underlig oplevelse: MASH fra gamle dage "eftersynkroniseret"på russisk, men blot med en fortæller, og så lettisk undertekst. Alt det morsomme er gået helt fløjten. Nå men der var også nyheder, hvor vi hørte om tragedien i Roskilde. (festival)

Dag 12: Lørdag

Det gamle Riga         

Det kan anbefales at få en gennemgang af de mange seværdigheder, som alle er historisk seværdige og ikke turistede som f.x. vor egen "lille Havfrue"

Ønsker man ikke at investere i bog, er der hjælp at hente på internet. Se Riga omtalt med alt, hvad der kan ønskes på www.inyourpocket.com/Latvia/Riga (siderne er på engelsk).

Den gamle bydel rummer masser af smuk og velbevaret arkitektur fra 1300 tallet og frem til i dag. Der er igen her, som i alle byer i Letland, bygningsrester fra tiden omkring 1300, hvor ordenen " Sværdets Brødre" grundlagde mange byer i landet.

Der er mange beviser på landets omtumlede tilværelse og underkastelse/ besættelse af svenskere, tyskere og russere, som fx i krudttårnets 2,5 meter tykke vægge, hvor der stadig sidder 9 russiske kanonkugler fra 1650´erne.

Byen bærer generelt præg af rig handel og stor selvstændighed på trods af de forskellige underkastelser. Nutidens (kvindelige) statsminister har ministerium i det gamle slot fra 1330. Slottet rummer også 2 museer. Spar turistguiden og gå selv rundt og sug indtryk.

Vil man have et komplet overblik over den gamle bydel kan man tage elevatoren op i tårnet af Peterskirken og nyde udsigten også over den største flod Daugava med TV station og TV-tårn, havn og en god bid af de nyere bydele.

Bliver man træt af at se store, smukke bygninger og rige udsmykninger, er der altid en café i nærheden. Eller man kan spadsere i parkanlægget langs kanalen ved operahuset.

Ellers er der kun få minutters gang hjem til hotellet, hvis man trænger til en lur

Morten og Mogens Kattenhøj, juli 2000.

Turen fandt sted i uge 25 & 26 (2 sidste i juni)

PS i 2003:

Baili tilbyder nu også kanoture på floden / søerne SALACA i Nordvestletland. Efter Valdis´udsagn er der meget lækkert.

Er man til ren naturoplevelse, kan man kombinere turen, så man tager Vireci- Valmiera på 5 dage og derefter køres op til Salaca og padler 3-5 dage.

På Baili´s hjemmeside http://www.baili.lv/ er fuglefotos taget af Morten Kattenhøj

Ruterne på Salaca og Gauja findes under " cenas" - og " marsruti".

Jeg har lige rykket for oplysninger om en side på engelsk, og meddeler senere, hvis der findes en sådan.

Kontakt gerne Mogens for kortmateriale og andre oplysninger.

^© Mogens Kattenhøj 2003