Regnskoven i Peru

Den omtalte vej ind til Shintuya betød også, at missionærer fandt vej til regnskovens indianere for at omvende disse til " den rette tro og evige frelse". De efterlod sig i flere tilfælde - kort fortalt et historieløst, alkoholiseret og degraderet samfund, som i dag er afhængig af turisme og souvenirs. Dog er der stadig, efter den totale fredning, stammer, som ingen har adgang til. Enkelte andre har en normal, lokal hverdag, men i "moderne" udgave.

En af grundene til vi fremmede i dag kan færdes her - for at opleve eller for at studere - skyldes en hollandsk biolog og hendes mand, som er opvokset lige her i Pantiacolla : Marianne van Vlaardingen og Gustavo Moscoso, der var med til at starte en bæredygtig turisme i Manú. De har lagt grunden til dét, vi i dag kan opleve - og det er den ægte vare her - derfor fremhæver jeg deres firma: Pantiacolla Tours.

Der er vi garanteret bæredygtig turisme, ægte oplevelser, god service og naturinformation. Prisen er moderat. Ingen "blær". Bare ægte. Men sagt igen: Du vil længes tilbage hertil !

I telt midt i regnskoven er der mange lyde. Bæltedyret og myreslugeren snøfter rundt, aberne skændes om menuen. Og så er der min " vækkeursfugl". Den er dybgrøn, næsten sort, på størrelse mellem en solsort og en husskade. Åndssvag er den vel ikke, men meget stereotyp i sin adfærd. Den har en vane med at sidde på grenen over hængereden og sige "kllliiiinggg-uuuunnnggg - og meget melodisk som en pirol. Den hedder Uropendula, og når den siger "kliiing-….", dykker/nikker den og på "uuuunng" retter den sig op og sitrer som var den i det hjemlige fuglebad i haven. Det kan den få lang tid til at gå med. Når jeg ville vælge den som lyden på mit vækkeur, er det fordi den har indprentet sig som en (for mig) behagelig og melodisk strofe. Dens familie fulgte os trofast i 10 dage. Starter kl. 6 om morgenen, for da bliver der lyst og er igen med, når lyset slukkes kl. 18. Her er det lyst eller mørkt. Og det skifter på klokkeslæt. Ikke noget med tusmørke. Tænd og sluk !

En frisk regnbyge (det regner med varmt vand her) efter mørkets frembrud åbner for en helt ny verden. Nu er natholdet på arbejde for livets opretholdelse.

I kæmpetræer, som er totalt omklamret og udhulet af snylteplanten kvælerfigen og nærmeste omegn præsenteres vi for en mangfoldighed af liv. Her er vandrende pinde, som ingen har set siden biologilokalet herhjemme, trælevende slanger så tynde som et snørebånd. Farvestrålende larver på størrelse med en "standard -pegefinger", De mest underfundigt kamuflerede biller, Skorpionedderkop og et mylder af alt muligt, der kan tage nattesøvnen fra en nysgerrig rejsende. Nå Ja der var også lige natsværmerne. Med en lygte ved hånden er de til at få øje på, da flere er store som grydelåget på en dansk kartoffelgryde. OK - måske mere i " kasserollestørrelse", men alligevel store ! Stå her og klø sig lidt i nakken over mange ting er en oplevelse i sig selv. Tag nu den der kvælerfigen. Den gror nærmest omvendt den første tid. Dyr og fugle har efterladt nogle frø langt oppe i træet. Nu sendes der rødder de 10-15 meter ned til jorden og så begynder snylteren nu at udvikle sig til en hel bunke nye træer, der efterhånden snupper al næring og lys fra det oprindelige træ, som dør af kvælning. Med tiden bliver det nye træ herved hult og skaber nye muligheder. Jeg synes det er dødspændende.

Dagslyset giver nye lyde og nye aktiviteter. Mange fugle (mere end 300 arter lige her i området) kan ses og især høres blandet med brøleabernes skænderier om den bedste gren - eller hun. Problemet herinde i regnskoven er, at man ikke kan se ret langt, hverken hen eller op. Alt er lukket af én stor, grøn paraply en 20-30 meter over hovedet. Kun mellem 2 og 5 % lys når skovbunden ved højlys dag. Men lydene trænger igennem, hvilket giver en egen stemning og fornemmelsen af selv at være anonym. Men også kun fornemmelsen, for lydene afslører, at du er på fremmed territorium, som derfor skal markeres. Og det går ikke helt stille for sig. Det gør det heller ikke, når 45 meter høje træer vælter !

En stille morgenstund. Ene mand ved en sø. Midt i regnskoven. Skal den store (største ?) drøm opfyldes ?

Jeg sidder med min kikkert ved bredden af Cocha Otorongo (Jaguarsøen). Det er en sø, opstået som en afslyngning af floden. Herfra kan jeg overskue et par kilometer til hver side samt en halvø lige overfor.

Her findes Kæmpe-odderen. Den er 2 meter lang og kræver 5 kg. fisk i døgnet for at være tilpas med livet. Skal vi sammenligne størrelsen vil jeg sige som en sæl i det danske vadehav. De andre var gået tilbage til lejren for at få morgenmad og tage en anden tur, da den katamaran-platforms-båd vi skulle bruge, først var ledig om eftermiddagen. Men jeg fik lov at blive. Jeg indrømmer gerne, at her trillede tårerne i stille og ydmyg lykke. Det er en helt speciel tilstand, som jeg stærkt kan anbefale folk at opsøge muligheden for at komme i. Det nærmeste jeg kan komme en beskrivelse af oplevelsen er nok at være med til sit barns fødsel. Nogenlunde den samme lykke/glæde/ydmyghed som denne oplevelse.

Her havde jeg gået hjemme og drømt om bare at få et glimt af en. I flere timer sidder jeg så her og ser en hel familie på 8 fiske og hygge så tæt på, at kikkert ikke er nødvendig. Kæmpeodderen er meget social og hvert eneste individ har sit eget identitetsmærke på halsen. Aftegningerne er ligeså individbestemte som vore fingeraftryk.(foto) Min datter, Lise (og de øvrige i gruppen) fik dem heldigvis at se om eftermiddagen. Så var der en at dele glæden og lykken med. En der forstår.

Mens vi lige er ved søen, så er der naturligvis også her et tilpasset fugleliv. Specielt vil jeg fremhæve en lidt besynderlig fugl : HOATZIN.

Det er en mellemting mellem en fasan og en kalkun. Den er grim som en grib og skriger som en hankat, der er trængt op i en krog i maj måned. Det interessante er, at ungerne er helt specielt udstyret med overlevelsesudstyr fra fødslen.

Yderst på vingerne er der en krog - som på flagermus - og her kommer det geniale:

Når ungen føler sig truet oppe i træet, giver den slip og dratter i vandet. Når faren er drevet over, bruger den vingekløerne til at kravle op i træet med igen og lade som ingenting er hændt.

I mange år mente videnskaben at Hoatzinen var " the missing Link" mellem krybdyr og fugl, fordi den, ligesom den første fugl archaeoptoryx, har klør på vingerne,. I dag ved vi, den er i familie med vildkalkunen. Her møder man også en ualmindelig langtået bladhøne, der løber ovenpå åkanderne for hurtigt at undgå caimanerne. Den kaldes lokalt for "Tuki-Tuki", fordi den siger sådan.

Åh, ja, Så er der også lige de kæmpestore, kornblå sommerfugle. "Kæmpe" betyder her sådan ca. 2 hænder. 1 til hver vinge. Og så er der jo også tudserne, som her på egnen er på størrelse med en hjemlig harekilling. Og duer, der lyder som middagsklokkespillet på rådhuspladsen i Goslar. Man må klø sig i nakken for at fatte !

Her langs floden Manú har vi dagligt følgeskab af Saksenæb Skimmer).

Denne fugl leverer underholdningen under sejladsen. Den fiser af sted med "underkæben" lige i vandoverfladen (deraf det engelske navn) så vandet står som ved stævnen af en speedbåd. Lige når den "rammer" en fisk klapper saksen -og hele hovedet ned, så vi troede den ville slå en koldbøtte. Den havde styr på det. Her var også friske tapirspor, solslikkende skildpadder, isfugle, araer, parakitter, gribbe, hejrer og en hel bunke andre fuglearter og man tænker uvilkårligt, at det kan da ikke blive ved. Men det gjorde det!

Nu er det jo ikke idel lykke, det hele - jo, hvis man passer på - der er jo en temmelig stor bestand af den lokale krokodilleart, Caiman. Igen den der underlige fornemmelse: Tænk at stå og betragte et dyr, som har overlevet stort set uændret siden urtiden, hvor dinosaurer trampede rundt imellem dem.

Både her, i en anden sø og på Manúfloden har vi set de rigtig store modeller. De er en af verdens største luskebukse. De er lydløse, bevæger sig uden "kølvand" og dykker så stille som en opblødt brødskorpe. Her er ingen pardon, når 7 meter sulten dille møder et fødeemne. I hvert fald vil jeg helst selv bestemme, hvem jeg vil give en hånd. Nå, med fornuften som vejleder sker der ikke mere end der på en times brug af stavlygten kan tælles 70 par øjne henad aften på padleturen hjem mod lejren. Klokken er nu ved at være 19 og det har været småmørkt den sidste times tid. Igen oplever vi det mangfoldige natteliv i skoven med andre og mange flere nuancer end tidligere beskrevet.

Generelt om regnskoven kan siges, at her vokser og dør alt så hurtigt, at man næsten kan både høre og se det. Efter 1 år er kun tænderne tilbage af et dødt pattedyr. Resten er omsat af enzymer ,bakterier, mider og myrer og dermed indgået i kredsløbet. Det er også her, man kan finde jungletrommer i virkeligheden. Det er nemlig "Buttress Root" - rødder som findes på mange slags træer herinde.

Myrerne er et helt studium for sig. I rimelig afslappet form, hvilket tiltaler mig, kan man få lang tid til at gå med at studere bladskæremyrerne. En evig strøm om dagen med de dagsaktuelle blade. Nyt hold om aftenen bringer udskårne sider af nattelivet hjem til boet, hvor deres fremavlede bakteriekultur omsætter høsten til spiseligt materiale. Det er lige før man kan sammenligne med bonden, der fodrer køerne med hø og roer og får mælk og kød for ulejligheden.

En helt anden slags myrer, der kan kræve tid at fatte, er hærmyren. Familien lavede et ret uvidenskabeligt forsøg på at regne ud, hvad en sådan invasionsstyrke egentlig kunne stille op med. Ingen menneskekrige kan overhovedet følge med her. I 4 kolonner marcherede hærmyrerne (m. fuld oppakning = føde og egne æg) pænt holdt i rækkerne for hver halve meter af "soldater" i mere end 8 timer forbi vores "checkpoint". Ingen ved hvor de kom fra og hvor de skulle hen og heller ikke hvor lang marchen ville være. Vores uvidenskabelige optælling passerede 6 millioner over 8 timer. Det er mere end hele Danmarks befolkning, som skulle forbi mit hus på 1 dag !

Inden vi forlader regnskoven med ca. 7 timers sejlads tilbage til tågeskoven og "hjem" til Cusco, skal vi lige besøge noget helt unikt i verden. En "afgiftningscafé" for papegøjer: (foto)

Et ganske bestemt sted på floden Madre de Dios, syd for Boca Manú, findes der en lerskrænt (clay lick) med nogle mineral-lag, som er livsnødvendig for papegøjer og araer. Disse fugle lever af umodne syrefyldte frugter og rødder . Leret her i klinten danner et beskyttende lag om den giftige føde og indeholder nogle afgiftningsstoffer så føden kan nedbrydes uden fare for liv og helbred. Derfor kan man hver formiddag se flokke i hundredvis af fugle, som bogstavelig talt æder sig ind i klinten, for netop de neutraliserende mineraler findes i forskellige lag her i lerklinten. Det er et farve- og lydorgie i ca. 2 timer. Du glemmer alt om pandekager og morgenkaffe. Det hele er 50 meter foran dig. Igen må manden sidde med hønsehud over hele kroppen. Mage til sceneri har jeg aldrig oplevet.

Bagefter, under overnatning i en forhenværende bananplantage, kan der udlægges kroge med friskfangede skaller for at fange piratfisk. Det er en sund fisk, men med et noget blakket ry. Sund, fordi mere end halvdelen af dens føde består af planter. Den skulle være fremragende i grillstegt udgave. Nogle lokale fanger dem på krog og andre skyder dem med bue og pil. Dét vil jeg gerne lære. Det har man kunnet i stenalderen og ingen har lært det videre. Tabt kulturhistorie. Men nogle har bevaret evnen og teknikken. Det er helt suverænt.

Manú kan man kun få adgang til gennem en autoriseret tur-operatør. Og kun til en meget lille del af området. Der lever indianerstammer dybt i regnskoven. De var indtil for omkring 50 år siden stadig "lejlighedsvis-kanibaler". Vi mødte nogle af deres efterkommere i forbindelse med en større, årlig fest for lokale stammer og sejlede med nogle af dem en 3-4 timer op ad floden under hjemturen. Vi havde selv deltaget i en del af festlighederne og siddet hos den lokale "købmand" og benyttet de tillærte ølritualer sammen. Det er her i Boca Manú (Manúflodens udmunding) det lokale skibsværft findes. Borgmesteren viste os personligt rundt og fortalte om tilblivelsen af en 20 meter lang kano, specialbygget til floderne her.

Kort fortalt tager man en træstamme af passende størrelse og skærer ca. en fjerdel af stammen på langs. Dette stykke udhules en smule og danner bund. Den sidste del af træet skæres i planker og påsættes bunden og spantes med cedertræ, så har du din kano færdig efter en lille månedstid. Træet er ret specielt. Det kaldes "Soap-box-wood" og er fantastisk hårdt men alligevel lige så let som balsatræ. Det er specialiteten. Kanoen skal være let for at få opdrift på de ofte lavvandede floder og samtidig stærk så den tåler mange knubs under skrappere forhold. Det er ganske imponerende at se, hvad der kan udrettes for omkring 20 tusinde kroner med håndværktøj og motorsav efter urgamle traditioner.

Fra regnskoven kan man mod merpris flyves tilbage til Cusco eller vælge "afvænningsturen" ad floden og med bussen tilbage gennem tågeskoven og over alle passene. Det gjorde vi. Her fulgte sjælen med. Sammen med mindet om lyde, lugte og - meget nærværende- en satans kløe på anklerne, fordi far glemte rådene for beskyttelse mod den kun ½ mm store sortflue. Nu skulle vi have et par kulturdage i og omkring Cusco efter 10 timers skrumpletur tilbage. Vi skulle have fordøjet indtrykkene inden der var plads til flere Også for at studere lidt mere inkakultur. Vi har nu brugt omkring 15 dage, siden vi forlod Danmark.

De næste 15 vil foregå i højlandet, ved Stillehavskysten og i mangroveområdet i nord,

Vi rejste med fly fra Billund til London - New York - Lima med Maersk Air og Continental. Lokalfly fra Lima til Cusco.

Retur fra Cusco med lokalbusser til Lima. Fly til Houston-London-Billund med samme selskaber.

Flypris Billund-Lima/retur: ca. 8.000 kr.

Vaccinationer hjemmefra: ca. 1000.-

Fly Lima - Cusco ca 800.- kr (envejs) (Kan ikke bookes hjemmefra)

(Disse priser er fra juli 1999), men flypriserne synes ret uændret i 2001.

Der er flere udbydere af pakketure med kombination af Inkakultur og regnskovstur til priser mellem 20 og 30 tusinde kr. for ca. 20 dage.

Vi valgte at gøre det selv.

Valuta: Soles, kurs ca. 3.50

I str. byer kan benyttes hæveautomater til bl.a. VISA. Al lokal betaling foregår

i lokal valuta eller USD (Ved al lokal handel: pris fastsættes næsten altid efter forhandling).

Regnskovstur:

Pantiacolla Tours, Cuzco: http://www.Pantiacolla.com/tours.htm

fx. 9 døgns tur til Manú, Fuld kost og alt andet inkl. : USD 725 (= ca. kr. 6.300.-)

Med bus ind og ud som beskrevet i artiklen. Bus ind og fly ud koster det samme, men omfatter kun 5 dage. 7 dage m. bus ind/fly ud koster USD 795.

Disse priser er fra maj 2001 se hjemmesiden http://www.pantiacolla.com

Alle priser er per person.

Daglig kost undervejs (regnskovsturen er inkl. alle måltider) 10-20 kr. inkl. drikkevarer pr. måltid alt efter hvor man spiser.

Overnatning: Der kan findes udmærkede pensioner og småhoteller næsten overalt. Her anbefales Lonely Planet "Peru", som giver i tusindvis af råd og henvisninger til den individuelt rejsende, som ofte gerne vi spare lidt . Vi boede i Lima i et værelse med 4 senge for rundt regnet 100 kr. i alt. I Ica, Pisco og andre byer for lidt mindre. (I Cusco boede vi privat hos venner).

Råd inden turen:

Få de nødvendige vaccinationer mindst en måned før. Lægen kan oplyse om dem og

Man kan selv søge oplysninger på nettet, f. eks: http://www.vaccination.dk

I det beskrevne område er malaria vaccination ikke nødvendig.

Under turen:

Hold altid nøje opsyn med bagage, stå aldrig med tegnebogen frit fremme, forhandl om prisen - og vis du gerne giver lidt "drikkepenge". Lad være med at "hoppe på" alle tilbud fra gadehandlere og andre, der henvender sig.

Indkøb: Strikprodukter af lamauld, Filtprodukter, smykker og unika og folkloristiske brugsgenstande ( pas på souvenirs og anden simili, der snydes meget med kopiprodukter, som sælges for dyrt ). Vi indkøbte bl.a. alpakatrøjer til omkring 100 kr. stykket. Køb dem i Cusco. Man kan også købe kvalitets T-shirts til under en halvtredser. Farverne og udsmykningerne er ofte meget smukke. Køb disse varer i butikkerne. Mange af dem modtager de mest almindelige creditcards.

I regnskoven: hav tørt tøj i vandtæt indpakning, så det ikke bliver klamt og hold brugt, fugtigt tøj adskilt fra tørt og rent, ellers lugter det hele hurtigt muggent. Tilbage i Cusco kan du få vasket og renset tøjet for ganske få kroner og dag-dag.

Der kan stort set overalt købes film, batterier og lignende - selv inde i regnskoven.

PS: Når du skal købe havemøbler, så husk at forlang FSC -mærket træ. Så er du med til at bevare levedygtige regnskove over hele verden - ikke bare her i Manú.